Rapport omkring Motorvej Rute 54

Ønsker du at læse vores rapport “Motorvej rute 54, Næstved – Rønnede”, som vi har afleveret til samtlige folketingsmedlemmer på Christiansborg, samt til daværende transportminister Ole Birk Olesen?

Det er Næstved Erhvervsforenings håb, at 2019 bliver året, hvor vi omsider ser de afgørende beslutninger blive truffet, som kan sikre, at Næstved-Rønnede-motorvejen bliver en realitet inden for en overskuelig periode. Områdets erhvervsliv har ventet længe, og der er i det hele taget en stigende utålmodighed i forhold til, at de store perspektiver, som ligger i motorvejens etablering, omsider kan blive udløst.

Næstved Erhvervsforening har med denne udgivelse ønsket at give et bidrag til den fortsatte debat om infrastrukturmidler og prioriteringen af dem og håber, at rapporten vil blive læst som et konstruktivt bidrag til den videre politiske proces. Som det fremgår, er der meget store perspektiver i motorvejen i forhold til vækst, eksport og styrkelse af Næstvedområdets tiltagende rolle som arbejdskraftopland til hovedstadsområdet og store dele af Sjælland, hvilket burde gøre motorvejen til en oplagt prioritet, når det næste årtis infrastrukturmidler forhåbentlig snart skal prioriteres.

Hent vores rapport her